Omsorg for andre mennesker, for familie, venner og medborgere, er det kit, der holder samfundet sammen. Traditionelt set har det været kvindernes opgave at tage sig af familien. Med udviklingen af den nordiske velfærdsektor oprettedes børneinstitutioner og plejehjem, der gav kvinderne mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Velfærdssamfundet er helt afgørende for, at Norden er allerlængst fremme på ligestillingsområdet.
I de seneste år har mange vestlige lande gennemført store nedskæringer i velfærden, hvilket først og fremmest har ramt kvinder. Når velfærdssamfundets forskellige institutioner ikke længere kan tilbyde den nødvendige pleje og omsorg, ender ansvaret hos de pårørende. Eftersom kvinder allerede udfører størstedelen af det ubetalte husholdnings- og omsorgsarbejde, er det typisk kvinderne, der bliver ansvarlige for at passe børnene, de syge og de gamle.
Også i Danmark er der et øget pres på de kvinder, der arbejder med velfærd og mennesker, fx indenfor ældreområdet. Arbejdet stiller høje krav, bl.a. mht. at man skal involvere følelser i arbejdet. Mange kvinder oplever dette arbejde som berigende og dybt tilfredsstillende. Det er imidlertid afgørende, at man som medarbejder har indflydelse på hvordan man skal tilrettelægge og udføre sit arbejde, så man ikke risikerer at blive psykisk nedslidt.
Kilde: Hvad gør vi med tiden. Rockwoolfondens forskningsenhed.
Kilde: Statistiske Efterretninger 2011
Kilde:’Kønsforskelle i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet’, Ph.d.-afhandling, Karina Friis, 2013