5. Vold mod kvinder og piger

Ingen mennesker bør udsættes for vold, og ingen bør leve i frygt for eller med trusler om vold. Det er en grundlæggende menneskerettighed. Trods dette udsættes både kvinder og mænd i hele verden for vold. Hvert land har et ansvar for at sikre et voldsfrit samfund.

I Danmark udsættes flere mænd end kvinder for vold. Det er også mænd, der udfører størstedelen af volden. Når mænd udsættes for vold, er det typisk fra andre, ofte ukendte, mænd. Det sker som regel i det offentlige rum, f.eks. på en bar eller i idrætsklubben, og volden kan kategoriseres som ‘raseriudbrud’. Vold på arbejdspladsen, på gaden og på barer rammer også kvinder og piger men i mindre grad. Størstedelen af de voldsramte kvinder udsættes for vold af mænd, som de har en nær relation til, og volden sker næsten altid indenfor hjemmets fire vægge. Det kan være svært for udenforstående at opdage, fordi udøveren typisk er klar over hvor, hvornår og hvordan han skal slå eller krænke, så omverdenen ikke bemærker noget.

Mange kvinder holder det hemmeligt, hvis de er i et voldeligt forhold. Det skyldes blandt andet, at mange kvinder føler skam over at blive slået, og at de påtager sig en del af skylden. Mænds vold mod kvinder er usynliggjort og omgærdet af myter. Voldtægt og mishandling er fuldstændig uacceptabelt i vores samfund i dag, men alligevel er vold en del af hverdagen for alt for mange kvinder og piger. Der er en affærdigende holdning til mænds vold, som kan spores tilbage i tiden. Hustruvold blev længe betragtet som et privat anliggende, og der manglede viden om, hvor udbredt problemet var. I dag kan kvinder og piger fortsat pålægges en del af ansvaret i voldssager. Der stilles spørgsmålstegn ved mishandlede kvinders troværdighed og til voldsramte kvinders afmagt i forhold til at forlade gerningsmanden. I retsager om voldtægt fokuseres på kvindens fremtoning: Havde hun en kort nederdel på, eller var hun udfordrende klædt? Var hun fuld? Var hun i virkeligheden interesseret i fyren? Når vold bortforklares og negligeres på denne måde, er det et udtryk for ulighed og et brud på menneskerettighederne. Det er nødvendigt at anskue vold mod kvinder som et særskilt og et strukturelt problem, hvis menneskerettighederne også skal virkeliggøres for kvinder.

Verden over udsættes kvinder for vold i mange afskygninger. Det er blandt andet seksuel chikane, psykisk og fysisk vold, incest, trusler, omskæring, tvangsægteskab, æresrelateret vold, pornografi, prostitution, trafficking og mord. Mænds vold mod kvinder er et af de ultimative symptomer på ulighed mellem mænd og kvinder.

• Man antager, at 33.000 kvinder i Danmark årligt udsættes for partnervold.

Kilde: Danner.dk

• Statens institut for folkesundhed har i 2010 beregnet at vold mod kvinder koster det danske samfund mindst ½ mia. kr. årligt. Heri er ikke medregnet ofrene og deres børns personlige omkostninger.

Kilde: Voldens pris SIF 2010

• En undersøgelse af nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser fra 2011 viste at
  – 92 pct. af efterkommerpigerne oplever social kontrol, heraf 39 pct. stærk social kontrol
  – 84 pct. af efterkommerdrengene oplever social kontrol, heraf 25 pct. stærk social kontrol
  – 91 pct. af indvandrerpigerne oplever social kontrol, heraf 36 pct. stærk social kontrol
  – 79 pct. af indvandrerdrengene oplever social kontrol, heraf 20 pct. stærk social kontrol.

Kilde: Als Research: ”Ung i 2

• Man regner med, at ca. 3.600 personer årligt bliver udsat for tvangssamleje eller forsøg derpå. Kun omkring 350 – 450 af tilfældene bliver anmeldt til politiet.

Kilde: Det kriminalpræentive råd 2015

•  I 176 af i alt 259 sager om voldtægt og anden seksuel vold i 2009 opgav anklagemyndigheden sagen, før den nåede retten. Kun 65 blev dømt.

Kilde: Danmarks Statistik 2010

• Andelen af ikke-fældende afgørelser vedrørende voldtægt var i 2012 70 %, mens den for straffelovsovertrædelser som helhed var 27 %.

Kilde: IMR, 2014

• I Danmark blev seksuelle overgreb i ægteskab bliver ligestillet med seksuelle overgreb i øvrigt i 2013.

Kilde: IMR, 2014

• I 2014 ratificerede Danmark Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som trådte i kraft august 2014.
• Mere end 130 millioner af verdens kvinder og piger er blevet udsat for en form for omskæring. Hvert år omskæres mere end to millioner piger i alderen 4-11 år.

Kilde: (UNICEF 2014)

• Det skønnes, at cirka fire millioner mennesker bliver ofre for menneskehandel (trafficking) hvert år. Kvinder og piger udgør cirka 75 procent af denne gruppe.

Kilde: (UNODC)

• 79 procent af al trafficking sker med seksuel udnyttelse for øje, f.eks. i form af prostitution, tvunget striptease, ‘massage’ og pornografi.

Kilde: (United Nations Office on Drugs and Crime, Global Initiative to Fight Human Trafficking, 2009)

Undersøg

Hvor udbredt er seksuel chikane på din skole?

Lav en anonym undersøgelse og spørg f.eks.:

• Har du oplevet, at nogen har taget på dig mod din vilje?
• Har du modtaget uønskede sms’er med seksuelt indhold?
• Har nogen fastholdt dig mod din vilje?

Sørg for at både piger og drenge får mulighed for at besvare spørgeskemaet og gennemfør undersøgelsen i flere forskellige klasser. Sammenlign resultaterne og se om der er forskel på drenge og pigers oplevelser med seksuel chikane, og om der er forskel klasserne imellem.
Vælg evt. et par elever til at interviewe rektor, ledelsen, en ekspert på området eller en fra fagforeningen. Hvad kan man gøre for at begrænse seksuel chikane? Har skolen en ligebehandlingsplan, og bliver den fulgt?

• Forestil dig en situation, hvor en kvinde udsættes for vold. Hvilke love er relevante i denne sag? Hvad kan man gøre for at forebygge? På FN- og EU-niveau, fra regeringens side, kommunens eller på skolen? Hvad kan piger gøre, og hvad kan drenge gøre?
• Brug Youtube til at finde eksempler på aktioner imod vold mod kvinder forskellige steder i verden. Ville denne type aktioner kunne iværksættes hvor som helst?
• Tag kontakt til det lokale kvindekrisecenter og inviter dem på besøg i klassen!

• Du finder den danske database om vold mod kvinder her.
• Du finder årsberetninger fra Landsorganisationen af kvindecentre her.
• Læs mere om den danske regerings handlingsplan om vold i nære relationer her.
• Læs European Union Agency for Fundamental Rights (2014) Violence against women – an EU-wide survey her.
• Læs mere om European Women Lobbys arbejde mod vold her.
• Læs mere om UN Womens arbejde mod vold her.
• Læs mere om EU:s ligestillingsinstitut EIGE’s arbejde mod vold her.
• Se forfattaren Kajsa Ekis Ekmans tal om surrogatmoderskab fra Nordisk Forum her.
• Se Jackson Katz tal om mænd, maskulinitet och vold fra Nordisk Forum her.
• Se professor Catharine MacKinnons tal om prostitution och människohandel från Nordiskt Forum her.