Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

11. Medier

I Danmark som i de øvrige nordiske lande anvender vi medier en stor del af vores vågne tid. For mange drejer det sig om mere end 6 timer om dagen. Medierne indgår som en naturlig del af vores liv på mange forskellige planer, og de er med til at forme både vores selvopfattelse og vores opfattelse af omverdenen.

I formidlingen af nyheder og debatter sætter nyhedsmedierne dagsordenen for det fælles billede af samfundsudviklingen og giver begivenhederne perspektiv. Der er derfor god grund til at ønske, at medierne giver os fortællinger som repræsenterer hele befolkningen, og at vi som borgere får mulighed for at ses og høres i medierne på lige vilkår.

En ligelig deltagelse og repræsentation af kvinder i medierne er afgørende for demokratiet. Og det er stadig sådan, at kvinder er mindre synlige end mænd. Kvinders repræsentation i nyhedsformidlingen er fortsat lav. Der er stort set ikke sket forandringer i det forhold i de sidste 20 år.Kun 30 % af dem, der får ordet i nyhedsmedierne er kvinder. Det er især mænd, der afleverer nyheder, som handler om mænd. Mænd dominerer blandt eksperterne og kvinder blandt dem, som udtaler sig mere generelt eller om sig selv. På samme måde får ældre mennesker, handikappede og etniske minoriteter sjældent mulighed for at være kloge på andet end sig selv.

Ofte er mediernes beskrivelser af mennesker og deres erfaringer forenklede og stereotype. Det bidrager blandt andet til, at gamle fordomme om mænd og kvinder gentages og forstærkes. Manden bliver fremstillet som stærk, kompetent, handlekraftig, magtfuld, leder, politiker, helt eller forbryder, dvs. som hovedperson eller subjekt. Samtidig fremstilles kvinden som smuk, sexet, hustru, mor eller offer, dvs. uvirksom eller objekt.

Den slags stereotype billeder forekommer i alle medier, såvel i nyhedsdækningen som i film, tv-serier og i reklamer. Kvinders tanker, handlinger og resultater får sjældent plads, mens kvindekroppen seksualiseres og eksponeres.

Når medierne dagligt giver os et diskriminerende billede af kvinder og et begrænset billede af mænd, så påvirker det samfundets stræben efter ligestilling.

Sociale medier og ny teknik har skabt store forandringer i medielandskabet de seneste år. I dag kan almindelige borgere i langt større udstrækning blande sig i debatter på sociale medier eller f.eks starte deres egen blog. Det har skabt mulighed for at styrke repræsentationen af kvinder og piger, ligesom flere kvinders erfaringer og perspektiver udbredes. Men der er stadig lang vej til, at kvinder opnår en ligeværdig plads i det offentlige rum. I løbet af det seneste årti er kvinder som blogger, deltager i diskussioner og skriver på internettet i stigende grad blevet udsat for chikane. Kvinder i offentlige positioner modtager oftere trusler og chikaneres mere end deres mandlige kolleger.

Udbredelsen af pornografi er en anden konsekvens af den teknologiske udvikling. Det er ikke lang tid siden, at pornografi var begrænset til postordrefirmaer og særlige butikker, men i dag er porno lettilgængeligt og kan streames eller downloades alle vegne, døgnet rundt. Sideløbende med denne udvikling er pornografien blevet grovere, mere voldelig og ydmygelse af kvinder mere normalt. Pornografi skaber et forvrænget billede af seksuelle relationer og erotiserer overgreb og vold mod kvinder og piger. Det er et ligestillingsproblem, der både har konsekvenser for det enkelte individ og for samfundet som helhed. Når der tales om, at kulturen er blevet ‘pornoficeret’, betyder det, at pornografiens billedsprog har vundet indflydelse i både musik, reklamer, tv-serier og film.

Både FN og EU har i flere handlingsplaner og resolutioner påpeget og anerkendt, at seksuelle stereotyper er en hindring for ligestilling. FN’s kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen gør det klart, at stater er ansvarlige for at modarbejde stereotype fremstillinger af både kvinder og mænd.

 

vidste du at?

  • Hver tredje pige i 9. klasse er blevet opfordret til at sende frække billeder eller film af sig selv til en fremmed, de tilfældigt har mødt på internettet, og en sjettedel af de unge piger er direkte blevet opfordret til sex.

Kilde: Red Barnet 2011

  • 3 ud af 4 af dem, der på nettet opfordres til sex af nogen de ikke kender, er piger.

Kilde: Red Barnet 2011

  • På nettet tilbydes langt flere piger end drenge gaver eller penge for sex fra nogen, de ikke kender, nemlig 8 % af pigerne mod 2 % af drengene.

Kilde: Red Barnet 2011

  • På hjemmesider, der viser seksualiserede men ikke ulovlige poseringsbilleder af børn, er 9 ud af 10 af de afbildede børn piger.

Red barnet 2011

 

øvelser

Undersøg: Ligestillede nyheder?

Saml aviser fra den seneste uge og inddel jer i mindre grupper. Hver elev gennemgår nøje en enkelt avis og noterer hvor mange mænd og hvor mange kvinder, der optræder på billeder i avisen. Tag jer god tid til at granske både annoncer og redaktionelt indhold og sammenlign aviserne med afsæt i nedenstående spørgsmål:

  • Hvor mange mænd og hvor mange kvinder var afbilledet?
  • I hvilke sektioner optræder flest mænd?
  • I hvilke sektioner optræder flest kvinder?
  • Hvorfor tror du, fordelingen er sådan?
  • Var der billeder af mennesker med funktionsnedsættelse?
  • Hvor mange personer i avisen har anden etnisk baggrundend dansk?
  • Afspejler avisen befolkningssammensætningen i samfundet?

Vælg et par billeder af mænd og et par billeder af kvinder. Sammenlign igen med udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor:

  • Fremgår personens navn?
  • Hvad laver personen på billedet?
  • Er hun/han aktiv eller passiv?
  • Poserer personen?
  • Hvad udtrykker personens blik? (Indadvendt, tomt, udmattet, selvsikkert)
  • Fremstilles personen som et objekt eller et subjekt?

Undersøg hvordan kvinder og mænd fremstilles i medierne: Hvilke omgivelser fotograferes de i, når de bliver interviewet, og se på billedernes størrelse. Er der forskel på billederne af mænd og kvinder? Hvis ja, hvilke omgivelser forbindes med magtpositioner? Se også på, om måden piger og drenge portrætteres i samme miljøer er forskellige. Tages f.eks. den samme type billeder af idrætsmænd og idrætskvinder? Er der forskel? Til hvilke historier bruges billeder af kvinder, og til hvilke bruges billeder af mænd? Kan der tegnes et mønster? Sammenlign f.eks. sektionen om økonomi med kultursektionen. Hvor er der flest kvinder?

Undersøg reportager og interviews i dag- og ugeblade. Hvordan skildres hhv. mænd og kvinder? Fotograferes og interviewes fyre og kvinder på samme måde? Hvilke billeder tegnes af kønnene, og hvordan påvirker det læseren?

 

Undersøg: Ligestilling i film

Inddel jer i grupper to og to. Hver gruppe vælger en film, som begge har set, og hvor de har tænkt over fremstillingen af enten mænd eller kvinder. Hvad fokuseres der på, når enten mænd eller kvinder filmes? Hvem har hovedrollen, og hvem har biroller? Sammenlign jeres analyse med Bechdel-testen. Prøv at finde film, der lever op til Bechdel-testens kriterier. Hvordan kan man sammenligne disse film med ‘traditionelle’ film, der reproducerer de typiske kønsroller, hvor f.eks mænd har hovedrollerne. Læs mere om Bechdel-testen her.

Undersøg hvilke 20 film der topper hitlisterne lige nu. Hvordan er kønsfordelingen blandt instruktørerne? Hvordan er kønsfordelingen blandt dem, der spiller hovedrollerne? Hvilken effekt tror du, det har på tilskueren, om det er en kvindelig eller mandlig instruktør, manuskriptforfatter eller hovedrolle?

Vælg en film og forestil dig, at bytte om på hovedrollernes køn. Hvordan ville det forandre filmen?

Bed eleverne gå ind på forbrugerombudsmandens hjemmeside og læse om kriterierne for kønsdiskriminerende reklame. Bed eleverne om at finde reklamer på nettet, i avisen eller på gaden, der opfylder kriterierne for kønsdiskriminerende reklame.

Bed eleverne om at gennemgå de annoncer som er blevet dømt eller frifundet for at være kønsdiskriminerende. Diskuter hvilke stillinger, omgivelser g ansigtsudtryk som billederne viser. Er personerne fotograferet nedefra eller oppefra. Er der tilløb til pornografi. Er du enig i forbrugerombudsmandens afgørelser.

Diskuter forbuddet mod kønsdiskriminerende reklame.

 

Se film!

 

læsetips