Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

4. Arbejde, ligeløn og uddannelse

At have et arbejde og tjene penge selv er grundlaget for et selvstændigt liv. Et af de danske ligestillingsmål er, at kvinder og mænd skal have lige vilkår og lige muligheder for uddannelse og betalt arbejde.

Det er et faktum, at kvinders muligheder for at opnå økonomisk selvstændighed er dårligere end mænds. Det skyldes blandt andet, at færre kvinder er i lønnet arbejde, og at flere kvinder end mænd arbejder deltid. Deltidsarbejde er meget udbredt i de typiske kvindefag i social- og sundhedssektoren, hotelbranchen, butiksarbejde og andre servicefag. Deltidsarbejde er mindre udbredt indenfor fagområder, hvor flest mænd arbejder.

Når mange kvinder arbejder deltid, er det ofte fordi, de gerne vil have mulighed for at tage sig af børn og hjem. I 2011 arbejdede knap to ud af fem kvinder på deltid, mens dette kun gjaldt for en ud af syv mænd. Deltidsarbejde giver mindre i løn og derfor også en mindre pensionsopsparing. Flertallet af fattige pensionister i Norden er kvinder, og selv nutidens unge kvinder kan forvente at få en lavere pension end mænd på grund af lavere lønninger og mere fravær fra arbejdet.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er ca, 15 procent, og dette tal har ligget relativt stabilt de seneste 20-30 år. Der er altså stadig lang vej til, at vi opnår ligeløn i de nordiske lande. Som gruppe får kvinder ofte lavere løn end de fortjener, fordi ledere og arbejdsgivere forventer, at kvinder vil prioritere børn og familieliv over karriere, og at kvinder tager mere forældreorlov end mænd.

Flere kvinder end mænd uddanner sig, og kvinder udgør i dag størstedelen af de universitetsuddannede. Men undersøgelser har vist, at kvinder fortsat får lavere løn end mænd med samme uddannelse. En af årsagerne er det, der kaldes værdi-diskrimination. Det betyder, at kvinders arbejdskraft anses for at være mindre værd end mænds, og at de kvindedominerede fag og sektorer tilsvarende værdsættes og aflønnes lavere end lignende fag og arbejdsopgaver, der varetages af mænd. Værdi-diskrimination er altså et strukturelt problem, der retter sig mod fag og sektorer fremfor individer. Det betyder at mænd, der arbejder i typiske kvindefag, også får relativt lav løn. På trods af at kvinder i dag uddanner sig mere og tager længere uddannelser end mænd, er der altså ikke sket mærkbare forandringer hverken på lønforskellen eller i andelen af kvinder i ledende poster på arbejdsmarkedet.

 

vidste du at?

  • I Danmark er 60 procent af de studerende ved universiteterne kvinder, men kun 20 procent af professorerne er kvinder.

Kilde: Taskforce for køn og ligestilling i forskninger, Uddannelses- og forskningsministeriet 2015

  • I Danmark har kvinder over 65 år en indkomst efter skat der svarer til 77 % af mænds indkomst.

Kilde: Statistikbanken. INDKP6.

  • I 2011 arbejdede knap to ud af fem kvinder på deltid, mens dette kun gjaldt for en ud af syv mænd

Kilde: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2011. Beskæftigelsesministeriet.

  • På en uge udfører kvinder i gennemsnit 7 timer mere ubetalt husarbejde end mænd.

Kilde: Hvad gør vi med tiden. Rockwoolfondens forskningsenhed.

  • I 2014 var der kun 11 % kvinder blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i danske aktieselskaber.

Kilde: Ligestillingsafdelingen: Perspektiv- og handlingsplan 2015

  • 34 % af cheferne i staten er kvinder.

Kilde: Human resource forum 2015

  • I 2010 tog kvinder i gennemsnit 275 dages barselsorlov mens mænd tog 26 dage.

Kilde: Statistiske Efterretninger 2011

  • I gennemsnit har mænd en erhvervsindkomst, som er næsten 49 pct. højere end kvinders, nemlig 245.000 mod kvindernes 164.600 kr. Betragter man kun personer med erhvervsindkomst, reduceres forskellen til 32 pct., idet mænd i gennemsnit har 342.700 kr. og kvinder 258.800 kr. I alle aldersgrupper har kvinder en lavere erhvervsindkomst end mænd.

Kilde: Danmarks statistik – Indkomster 2012

 

øvelser

Undersøg

  • Undersøg startlønnen for nogle af de fag, din studieretning retter sig mod. Find eksempler på en studieretning, der tiltrækker flest piger og en, der tiltrækker drenge. Undersøg hvilke uddannelser og jobs, de to studieretninger retter sig mod, og prøv at finde ud af, hvad startlønningerne er. Er der forskel i startløn på typiske mande- og kvindefag?
  • Undersøg hvilke tiltag, der foreslås i Beijing-handlingsplanen på området ‘kvinder og uddannelse’.
  • Undersøg hvor stor en andel hhv. kvinder og mænd, der er i arbejde i EU’s medlemslande. I hvilke lande er der flest kvinder på arbejdsmarkedet? I hvilke er der færrest? Hvad tror du, forskellene skyldes?
  • Find et eksempel på en situation, hvor en kvindes ret til arbejde, ligeløn eller uddanelse er blevet krænket. Diskuter, hvad der kan ligge til grund for krænkelsen. Hvilke love er relevante i denne sag? Hvordan forholder FN, EU og den danske lovgivning sig til denne type krænkelser? Hvad vil du foreslå, der gøres for at forebygge fattigdom? Hvad kan FN, EU, regeringen eller kommunen gøre? Hvilket ansvar ligger på de forskellige niveauer?

 

Se en film!

‘How to get a raise in 47 seconds’ (Hvordan man får lønforhøjelse på 47 sekunder):

 

læsetips

  • Læs mere om UN Womens arbejde for at styrke kvinders økonomiske selvstændighed.
  • Læs mere om EU’s arbejde for økonomisk selvstændighed for kvinder.
  • Se professer Cynthia Enloe tale om globalisering og arbejde på Nordisk Forum 2014.