Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

3. Krop, seksualitet og sundhed

Kvinders ret til at bestemme over egen krop, seksualitet, graviditet, fødsel og fri adgang til prævention og abort er vigtige rettigheder i et ligestillet samfund. Danmark er langt fremme i udviklingen af seksuel og reproduktiv sundhed. Vi tilbyder fødselsforberedelse, vores lovgivning forbyder diskrimination på grund af seksuel orientering, vi har fri abort og seksualundervisning i skolen. I de nordiske lande har fri abort og adgang til præventionsmidler længe været selvskrevne rettigheder, men det er langt fra situationen alle steder. I de fleste lande og kulturer stilles der på forskellig vis spørgsmålstegn ved kvinders ret til at bestemme over egen krop. I en række europæiske lande såvel som andre steder, er der stærke grupperinger, der direkte modsætter sig denne ret.

Seksuelle rettigheder handler ikke kun om oplysning og adgang til sundhedssystemet. Det er også retten til ikke at blive mødt af objektiviserende og stereotypificerende krops- og kønsidealer i reklamer, film, tv og i det offentlige rum. Ifølge FN, er det retten til at slippe for kønsdiskrimination i medierne. Mediernes fremstilling af unaturlige kropsidealer har den seneste tid fået øget opmærksomhed og skabt debat.

Ulighed er også udbredt i sundhedssystemet. Når der udvikles ny medicin, tages der fortsat oftest udgangspunkt i mænd, på trods af at medicin kan have forskellige bivirkninger for mænd og kvinder. Undersøgelser har vist, at sygdomme, der rammer mænd, tildeles flere ressourcer end sygdomme, der rammer kvinder. Forskellige undersøgelser har også vist, at kvinder typisk modtager billigere og senere behandlinger, og at de i det hele taget behandles sjældnere.

Psykisk sygdom er en stor sundhedsmæssig udfordring både blandt kvinder og mænd, men flertallet af mentalt ustabile er kvinder. De seneste år er omfanget af psykisk sygdom blandt kvinder steget kraftigt, og særligt unge kvinder rammes. De urimelige idealer og præstationskrav, som unge mænd og kvinder møder, kan give angst eller føre til spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Der er flere mænd end kvinder, der begår selvmord, og mænd er generelt mindre tilbøjelige til søge hjælp, når de har det psykisk dårligt.

 

vidste du at?

  • I alle aldersgrupper er andelen med dårligt mentalt helbred større blandt kvinder (12,8 procent) end mænd (8,7). Andelen med dårligt mentalt helbred er dobbelt så stor blandt kvinder i alderen 16-24 (15,1 procent) end blandt mænd i samme alder (8,2). Der er sket en stigning i alle aldersgrupper, som er størst blandt de unge kvinder.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

  • Andelen med et højt stressniveau er større blandt kvinder (25 procent) end mænd (17,5). Den største andel blandt kvinder ses i aldersgruppen 16-24 år. Der er sket en stigning blandt de yngre kvinder.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013

  • Over halvdelen af de danske piger (54 %) på 15 år føler sig for tykke. Det samme gælder for en fjerdedel af drengene (22 %). På trods af at dette ikke stemmer med virkeligheden.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014

  • Blandt de 15-årige har 37 % af pigerne og 15 % af drengene hovedpine mindst en gang om ugen. For mavepine er tallene 18 % for pigerne og 7 % for drengene, mens 38 % af pigerne og 14 % af drengene rapporterer at de er kede af det mindst en gang om ugen. Piger tager meget oftere medicin end drenge.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014

  • Blandt de 15-årige angiver 44 % af pigerne og 74 % af drengene at de har højt selvværd.

Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014

  • Blandt gyminasielever angiver 58 % af pigerne og 37% af drengene at de ofte eller altid føler sig presset i deres hverdag..

Kilde: Danske gymnasieelevers sammenslutning 2014

 

øvelser

Diskuter

  • Hvorfor er psykisk sygdom så udbredt blandt unge kvinder, og hvorfor rammes flere og flere?
  • Hvorfor søger langt færre mænd end kvinder hjælp i forbindelse med psykisk sygdom?
  • Hvilke bivirkninger har p-piller?
  • Hvorfor findes der ikke p-piller til mænd?

 

Filmvisning: Porrskadat (Pornoskadet)

Se den ene eller begge dokumentarer. Porrskadat 1 og 2 kan findes her.

Efterfølgende ses evt. professor Gail Dines’ tale om pornografi på Nordisk Forum og dokumentaren Sexy Baby.

  • Hvad er din umiddelbare reaktion på dokumentaren?
  • Hvordan kan pornografi være skadeligt?
  • Der findes en række initiativer, der arbejder imod pornografi, f.eks. det svenske Boka porrfrit. Har du andre forslag til initiativer, du mener, bør indføres imod porno? Bør man overhovedet arbejde mod porno?

 

Undersøg

  • Hvad siger Beijing-handlingsplanen om kvinders sundhed? Hvem er ansvarlige for at skabe forbedringer?
  • Find to reklameannoncer, der henvender sig til hhv. kvinder og mænd. Hvordan adskiller de to annoncer sig fra hinanden? Hvordan påvirkes kvinder og mænd af denne type reklamer og billeder?
  • Vælg et tilfældigt afsnit af et reality-show og undersøg kønsroller. Hvordan fremstilles piger og drenge? Hvem forventes at ‘spille op’ seksuelt, at tage initiativ til sex etc.?
  • Find en scene i en film eller tv-serie, hvor kvinden fremstilles som seksuelt underordnet. Prøv så at komme i tanke om en, hvor manden underordnes.
  • Kender du til andre medier, hvor kvinder objektiviseres? TV-serier, film, musikvideoer? Er objektivisering og seksualisering af kvinder i medier et problem?

 

Se en film!

Der finns stunder handler om kvinder, vold og handicap.

 

læsetips

  • Læs mere om FN’s Befolkningsfond UNFPA’s arbejde med seksuelle og reproduktive rettigheder.
  • Læs om Verdensundhedsorganisationen WHO’s arbejde med seksuelle og reproduktive rettigheder.
  • Se Maria Johansson fra organisationen Forum for kvinder med handicap (Forum for Kvinnor och Funktionshinder) tale på Nordisk Forum 2014.
  • Læs mere i “Kvinde kend din krop” (Tiderne Skifter, 2013).