Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

2. Kvinder og fattigdom

Udryddelsen af ekstrem fattigdom er et af de vigtigste mål, der skal opnås, for at sikre bæredygtig udvikling på verdensplan. Overalt i verden er kvinder overrepræsenterede i gruppen af fattige. Det seneste årti er antallet af kvinder, der lever i fattigdom, steget, særligt i udviklingslandene. 70 procent af verdens fattigste er kvinder, og kvinder ejer kun én procent af klodens ressourcer. Størstedelen af verdens arbejdende kvinder får en gennemsnitlig løn, der kun udgør 3/4 af en mands løn. Dette gælder både i den rigere del af verden og i udviklingslandene.

Antallet af økonomisk fattige personer i Danmark er vokset markant gennem det seneste årti og i

perioden fra 2001 til 2011 er fattigdommen blevet mere end fordoblet i Danmark og anslås i 2011 at være på knapt 50.000 personer. I Danmark er der flest mænd blandt de fattige. En gruppe som er ramt særlig hårdt en enlige forældre, hvor flertallet er kvinder. Mange børn lever således i fattige familier. Det gælder i særlig grad indvandrere og efterkommere. I Danmark skønner man at mere end 50.000 børn lever i familier, der har været fattige i mindst et år.

Mange kvinder har deltidsarbejde for at kunne passe børn og hjem. Det fører til at kvinder får en lavere indkomst end mænd. Når kvinder bliver gamle får de dermed ofte en lavere pension, fordi pensionen afhænger af hvor meget man har tjent gennem livet.

Et lands økonomiske politik baseres som regel på nationaløkonomiske modeller og analyser. Det er problematisk, når modellerne kun tager højde for betalt arbejde og usynliggør ubetalt arbejde med f.eks. husholdning og familie. Statistikker viser, at ubetalt arbejde oftest udføres af kvinder. Selvom denne type arbejde ikke indgår i økonomiske modeller, så er det en forudsætning for, at arbejdsmarkedet og økonomien kan løbe rundt. Det skaber uligestilling, når ubetalt arbejde ikke tænkes ind i den økonomiske politik.

De seneste år har verdensøkonomien været i krise. Under økonomiske kriser, hvor lande ser sig nødsagede til at skære i de offentlige budgetter, er det ofte uddanelses-, sundheds- og omsorgsområderne, der rammes. Både kvindelige ansatte i velfærdssektoren og kvinder generelt rammes, fordi det typisk er dem, der tager ansvar for børn, ældre og syge, når samfundet ikke støtter op. De seneste års økonomiske kriser har skabt øget fattigdom blandt kvinder.

 

vidste du at?

  • På en uge bruger kvinder i gennemsnit 22 timer på ubetalt husarbejde, mens mænd bruger 15 timer. (Tal fra 2009)

Kilde: Hvad gør vi med tiden. Rockwoolfondens forskningsenhed.

  • I 2010 arbejdede 38 % af de erhvervsaktive danske kvinder på deltid, mens tallet var 14 % for mænd.

Kilde: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2011. Beskæftigelsesministeriet

  • I 2011 var den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd på hele arbejdsmarkedet 13-17 pct. afhængigt af hvilket lønbegreb man brugte.

Kilde: Ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2014

  • 70 % af verdens 1,3 mia. som lever i ekstrem fattigdom er kvinder.

Kilde: PCI Global, 2014

  • I Danmark har kvinder over 65 år en indkomst eftes skat der svarer til 77 % af mænds indkomst.

Kilde: Statistikbanken. INDKP6.

  • I 2011 levede 11,1 pct. af alle børn under 15 år i familier med risiko for fattigdom.

Kilde: Danmarks statistik. Indkomster 2011.

  • I aldersgruppen mellem 30 og 60 år tjener mænd mere end kvinder i 202 ud af de 207 faggrupper statistikken opererer med.

Kilde: Danmarks Statistik. Indkomster 2011.

 

øvelser

Diskuter

  • Forventes det, at kvinder skal tage ansvar for børn og husarbejde?
  • Hvorfor tror du, at ubetalt arbejde i hjemmet ikke tillægges samme værdi som betalt arbejde?
  • Hvorfor er det vigtigt, at mænd og kvinder fordeler det ubetalte arbejde mellem sig?
  • Hvordan kan ansvaret for børn og husholdning deles mere ligeligt?
  • Hvordan kan der skabes mere ligestilling?

 

Se en film!

 

Undersøg

  • Hvad skal der ifølge Beijing-handlingsplanen til for at begrænse fattigdom?
  • Bruttonationalproduktet BNP er et mål for et lands økonomiske aktivitet forstået som produktionen af varer og tjenester. Der tages ikke højde for ubetalt arbejde, når et lands BNP beregnes. Hvor meget skulle Danmarks BNP øges, hvis man medregnede ubetalt arbejde?
  • Find et eksempel på en situation, hvor en kvindes rettigheder er blevet krænket. Diskuter, hvad der kan ligge til grund for krænkelsen. Hvilke love er relevante i denne sag? Hvordan forholder FN, EU og den danske lovgivning sig til denne type krænkelser? Hvad vil du foreslå der kan gøres for at forebygge fattigdom? Hvad kan FN, EU, regeringen eller kommunen gøre? Hvilket ansvar ligger på de forskellige niveauer?
  • Undersøg de politiske partiers bud på, hvordan vi kan begrænse fattigdom. Find de forskellige partiprogrammer og se på hvilke forslag, der er stillet i Folketinget.
  • Undersøg, hvordan den økonomiske situation for enlige mødre i Danmark har udviklet sig de seneste ti år. Prøv at finde relevant statistisk. Hvad viser resultatet?
  • Interview en pensionist! Hvor langt rækker en gennemsnitlig pension? Prøv at opstille et månedsbudget. Hvad mener kvinder om, at de formodentligt får 23 % mindre i pension end mænd? Reflektér over hvilke begivenheder i en kvindes liv, der fører til at hendes pensionsopsparing typisk bliver mindre end en mands.

 

Øvelse: Livslønnen

Du skal bruge: Spillepladen ‘Feministiske Finanser’, en terning og små genstande, der kan bruges som spillebrikker (én til hver). I skal være mindst to for at spille.

Sådan gør du: Kast terningen og ryk så mange felter, som øjnene viser. Følg instruktionerne på det felt, du lander på.

Gå tilbage:

  • Du er en 29-årig kvinde uden børn, og du er netop blevet færdig med en universitetsuddannelse. Arbejdsmarkedet ligger for dine fødder, og du søger jobs på fuld tryk. Du bliver inviteret til jobsamtale et spændende sted, og du synes, det går strålende! Men du får ikke jobbet. Arbejdsgiveren frygter, at du snart bliver gravid og skal på barsel. Det vil være alt for dyrt for arbejdspladsen. Vent to omgange.
  • Du er 32 år, gravid og skal snart på barsel. Pludselig bliver du opmærksom på, at dine kolleger ikke længere inviterer dig, når de mødes til uformelle sociale arrangementer efter arbejde. Og da stillingen som kontorchef i din afdeling bliver ledig, ser din arbejdsgiver dig ikke som kandidat. Vent en omgang.
  • Du er en 52-årig kvinde og offentligt ansat i en kommune. Regeringen har netop vedtaget, at der skal skæres i de offentlige budgetter, og det betyder nedskæringer i kommunerne. Du bliver afskediget. Ryk til ‘fattigdom’ og vent en omgang.
  • Du er udkørt som 65-årig og ser frem til at gå på pension. Men som kvinde udgør din pension i gennemsnit kun 77 % af dine mandlige kollegers. Ryk til ‘fattigdom’ og vent en omgang.
  • Du får et barn, og for at få hjem, familieliv og arbejde til at gå op, vælger du at gå ned i tid. Det er smartest, at du arbejder deltid, fordi din mands indkomst er højere. Ryk tre felter tilbage.
  • Du er en 55-årig kvinde, dine børn er flyttet hjemmefra, og du har viet dit liv til dit arbejde. Pludselig bliver din gamle mor syg, og der er lange ventelister til en plads på et plejehjem. For at passe din mor, vælger du at gå ned i tid på arbejdet. Ryk til ‘fattigdom’.

Gå frem:

  • Din arbejdsgiver erkender det problematiske i, at størstedelen af arbejdspladsens deltidsansatte er kvinder. Virksomheden ændrer sin politik og garanterer nu fuld tid til alle, der ønsker det. En stor del af kvinderne går op på fuldtid, hvilket øger deres chance for at opnå økonomisk ligestilling med de mandlige kolleger i pensionsalderen. Slå en ekstra gang.
  • Din kommune laver en stor satsning på kønsmainstreaming af årsbudgettet. Med et tydeligt kønsperspektiv i de økonomiske beslutningsgrundlag begyndes et vigtigt arbejde med at omfordele kommunens ressourcer for at sikre en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder. Ryk to felter frem.
  • Kvinder i Danmark tjener i gennemsnit 85 procent af mænds løn. Den danske regering bestemmer sig for at gøre op med denne ulighed og iværksætter konkrete initiativer, der skal mindske indkomstforskellen. Slå igen.

 

Spørgsmål:

Slå igen ved rigtigt svar.

1. Hvor meget ekstra tid bruger kvinder dagligt på ubetalt arbejde i forhold til mænd?

A. 4 timer
B. 20 minutter
C. 1.time

2. I hvilke aldersgrupper har mænd i gennemsnit større erhvervsindkomst end kvinder

A. Alle
B. De yngste
C. De ældste

3. Hvor stor del af barselsorloven tager danske mænd i gennemsnit?

A. 25 %
B. 8 %
C. 30 %

4. Hvor stor andel af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i danske aktieselskaber er kvinder?

A. 33 %
B. 2 %
C. 11 %.

5. Hvad er forskelIen mellem kvinders og mænds deltidsfrekvens?

A. 10 ppct
B. 24 ppct
C. 50 ppct

 

Rigtige svar:

  1. C
  2. A
  3. B
  4. C
  5. B

 

læsetips

  • Læs mere om EU’s indsats for at mindske fattigdom.
  • Læs mere om UN Womens arbejde for at mindske fattigdom.
  • Se professor Sylvia Walbys tale om feministisk økonomi på Nordisk Forum 2014.