10. Asyl og migration

Når krig, konflikt og forfølgelse i hjemlandet tvinger mennesker på flugt, har de ret til at søge asyl. Denne ret er indskrevet i FN’s menneskerettighedskonvention og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle asylsøgende har lige ret til flygtningestatus og til beskyttelse mod menneskerettighedskrænkelser. Trods dette har særligt kvinder og piger verden over svært ved at vinde opbakning omkring deres behov for asyl.

Traditionelt set var det mænd, der blev betragtet som flygtninge, og undersøgelser viser, at kvinders grunde til at søge asyl ikke anerkendes i samme grad som mænds. Kvindeundertrykkelse opfattes ofte som et kulturelt problem og ikke som et brud på menneskerettighederne. Kvinder bør få asyl, når de forfølges, krænkes, trues på livet, handles, udnyttes og udsættes for umenneskelige grusomheder og tortur, voldtages, giftes væk som børn, mishandles, får lemlæstet deres kønsorganer, når de kæmper for pigers ret til at gå i skole, når de ønsker skilsmisse eller er homoseksuelle.

Mange kvinder mangler viden om egne rettigheder og om love, der er gældende i forbindelse med ægteskab, om børns rettigheder og om egne rettigheder i forbindelse med vold og overgreb. Mangel på oplysning gør det svært at hævde sin ret.

Mænd og kvinder migrerer af forskellige årsager og på forskellige måder. Selvom arbejdskraftindvandring er et globalt fænomen, har mange lande svært ved at beskytte migrantarbejderne mod udnyttelse. Det gælder i særlig grad kvinder, der arbejder som f.eks au pairer og ofte er meget afhængige af deres arbejdsgivere. Løn, arbejdstider og -vilkår forhandles sjældent kollektivt, og arbejdstageren ender let i en meget sårbar position.

Papirløse indvandrere er ekstremt sårbare, da de ikke omfattes af de sociale sikkerhedsnet. Kvinder uden papirer er særligt udsatte for vold og seksuelle overgreb, men har ikke mulighed for at søge hjælp ved kvindekrisecentre eller hos myndighederne.

De følgende afsnit bygger på svenske og andre udenlandske kilder, da der ikke findes kønsopdelte danske statistikker

• Flertallet af asylsøgere er mænd. I 2014 ansøgte 35.000 mænd og 19.000 kvinder om asyl i Sverige.

Kilde: SCB, 2014

• I asylprocesser undersøges mandens forhold altid først, sel om hele familien kommer samtidig1. Mange sagsbehandlere mener, at det er manden som har det stærkeste beskyttelsesbehov, mens kvindens beskyttelsesbehov kommer i anden række.

Kilde: Røde Kors 2008

• I de tilfælde hvor asylsøgende kvinder fortæller at de har været udsat for seksuelle overgreb er kun en tredjedel af kvinderne blevet henvist til relevante hjælpeforanstaltninger.

Kilde: Røde Kors 2008

• I en rapport fra Røde Kors fra 2008 konstateredes det at en stor del af sagsbehandlerne ikke fulgte de nye bestemmelser om flygtningestatus og forfølgelse, hvilket medførte at kvinder ikke fik anerkendt kønsrelateret forfølgelse og seksuelle overgreb som asylgrunde.

Kilde: Røde Kors 2008

Undersøg

• Find en situation hvor en kvindes menneskerettigheder krænkes i forbindelse med migration eller ansøgning om asyl. Diskuter årsagerne. Hvilke internationale aftaler og konventioner er gældende her? Hvilke love er relevante for denne sag? På FN- og EU-niveau, nationalt eller kommunalt? Hvad kan der gøres for at fremme ligebehandling af mænd og kvinder?

• Læs om FN’s flygtningeorganisation UNHCR’s arbejde med kvinder, asyl og migration.
• Læs om European Women’s Lobbys arbejde med kvinder, asyl og migration.
• Se Cynthia Enloes tale om au pair-arbejde på Nordisk Forum 2014.