Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

12. Feminisme

Kvinders kamp for stemmeret, bedre boligforhold, retten til uddannelse, ligeløn, fred, seksuelle rettigheder, sundhed, faglige krav og for en anderledes mediefremstilling startede for mere end 100 år siden. Næste alle emner er områder, som kvindebevægelsen stadig arbejder med. Mange af de forandringer, kvindebevægelsen har kæmpet for, er i dag en naturlig del af vores samfund. Gennem årene har bevægelsen vundet mange kampe, skabt strukturelle forandringer og forbedret levevilkårene for kvinder. Kvindebevægelsen er stadig en vigtig stemme i samfundet.

 

Vigtige datoer

  • 1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt.
  • 1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd.
  • 1875: Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet.
  • 1880: Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn.
  • 1889: Første vuggestue åbnes i København.
  • 1899: Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov.
  • 1901: Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m.
  • 1903: Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene.
  • 1908: Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere.
  • 1910: I København indstiftes 8. marts som kvindernes internationale kampdag.
  • 1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd.
  • 1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres.
  • 1921: Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster.
  • 1922: Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd.
  • 1924: Den første kvindelige minister udnævnes.
  • 1939: Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel
  • 1947: Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i aldersrente.
  • 1952: Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener.
  • 1957: Forældre ligestilles som værger for deres børn.
  • 1960: Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.
  • 1964: Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn.
  • 1966: P-pillen frigives.
  • 1970: Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.
  • 1970: Rødstrømpebevægelsen. Kvindefestivaler. Ølejre.
  • 1973: Retten til legal abort sikres ved lov. Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger.
  • 1976: Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages.
  • 1978: Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. Ligestillingsrådet lovfæstes.
  • 1979: Dannerhuset, det første af 32 kvindekrisecentre, oprettes i Danmark.
  • 1980: Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen.
  • 1981: Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. Navneloven bliver kønsneutral. Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser.
  • 1982: Skattelovgivning bliver kønsneutral.
  • 1983: Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov.
  • 1984: Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen.
  • 1985: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling.
  • 1988: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen.
  • 1989: Første kvindelige partileder.
  • 1990: Bestyrelsesloven vedtages.
  • 1992: Lov om forældreorlovsydelse vedtages. Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager.
  • 1993: Første kvindelige økonomiminister.
  • 1994: Børnepasningsorlov indføres.
  • 1995: Den første kvindelige politidirektør udnævnes. Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. Den første kvindelige biskop udnævnes. Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd.
  • 1997: Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen.
  • 1999: Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget.
  • 2000: Ligestillingsrådet nedlægges. Erstattes af ministeriel ligestillingsafdeling.
  • 2000:Mainstreaming indskrives i ligestillingsloven som et af de bærende principper.
  • 2002: Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til to ugers fravær fra arbejdet inden for de første 14 dage efter fødslen. Moderen ugers fravær fra arbejdet inden for de første 14 dage efter fødslen. Moderen har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele mellem sig efter eget valg.
  • 2008: Lov om kønsopdelt lønstatistik
  • 2009: Ligebehandlingsnævnet oprettes
  • 2011: Danmark får sin første kvindelige statsminister.
  • 2014: Danmark ratificerer Europarådets Konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Lov om kønsopdelt lønstatistik udvides

Kilde: Kvinder & mænd i 100 år. Danmarks Statistik 2015

 

øvelser

Film: We Should all be Feminists

Se Chimamanda Ngozi Adichies’ tale ‘We Should all be Feminists’ og reflekter:

  • Hvad synes du om talen?
  • Hvad er forholdet mellem feminisme og ligestilling? Er det det samme?
  • Hvad mener du om begrebet feminisme?
  • Burde alle kalde sig feminister? Hvorfor eller hvorfor ikke?

 

Øvelse: Skriv et manifest

Nu skal alt denne viden om (u)ligestilling bruges, og det er tid til at organisere jer feministisk. Inddel jer i grupper og vælg et emne, der handler om ligestilling i samfundet. Det kan være stort som småt, så længe I mener, det er en problematik, der fortjener mere opmærksomhed.

Skriv et manifest, der belyser problematikken.

  • Hvorfor er det et problem?
  • Hvad kan der gøres?
  • Hvem har ansvaret for at gøre noget?
  • Find relevante artikler i FN’s kvindekonvention eller i Beijing-handlingsplanen
  • Hvis muligt, find relevant statistik til at underbygge argumentationen
  • Lav en liste over organisationer, der arbejder med området

Sådan – handling! Med manifestet i hånden kan I nu oprette en Facebook-side, lave en kortfilm, oprette en Instagram profil, lave en plakat eller på anden vis skabe opmærksomhed omkring problematikken. Præsenter jeres produkt for resten af klassen.

 

Øvelse: Skriv en tale

Forestil dig, at det er 8. marts – kvindernes internationale kampdag. FN’s generalsekretær skal holde en tale, og du har fået til opgave at skrive den. Hvad synes du, er det vigtigste budskab at dele med resten af verden?

 

læsetips