8. Fred og sikkerhed

FN blev oprettet for mere end 80 år siden med det erklærede formål at skabe fred og sikkerhed i verden. Men der er fortsat krige og konflikter, der skaber usikre leveforhold for mennesker. Både kvinder og mænd lider under krig og konflikt, men de rammes på forskellige måder. En række militære strategier anvendes direkte mod kvinder, f.eks. voldtægt, og bruges til at kontrollere og ydmyge fjenden og til at nedbryde sammenhold i samfundet. Det er dokumenteret, at seksuel vold øges, når der opstår voldelige konflikter i et samfund.

Voldtægt, seksuel tortur, sterilisering, påtvungen abort og omskæring er eksempler på vold, der bruges mod kvinder i forbindelse med konflikter, men også i fredelige samfund. Selvom krige og konflikter har konsekvenser for både kvinder og mænd, så er det sjældent, at kvinder er fuldt repræsenterede i de politiske beslutningsprocesser. Det betyder, at kvinder hverken får indflydelse på, hvordan konflikten skal løses, eller hvordan samfundet skal genopbygges. Sikkerhedspolitik er traditionelt set et område for mænd.

Ved den første evaluering af Beijing-handlingsplanen i år 2000 stod det klart, at der ikke er sket meget på området ‘kvinder og væbnet konflikt’, siden planen blev besluttet i 1995. Internationale freds- og kvinderettighedsorganisationer gik sammen om arbejdet, der i oktober samme år førte til vedtagelsen af en særskilt resolution i FN’s sikkerhedsråd: Resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Det blev det første formelle og juridisk bindende dokument, der stiller krav om, at kvinders rettigheder skal respekteres under konflikter, og at kvinder skal inkluderes i fredsforhandlinger og i fredsbevarende arbejde. Resolutionen påpeger, hvordan krig rammer kvinder, men frem for alt gøres det klart, hvor vigtigt det er at inddrage kvinder, når konflikter skal løses, og når der skal skabes fred i samfundet.

Sikkerhedsrådet har efterfølgende vedtaget yderligere en række resolutioner, der tydeliggør landenes ansvar i forhold til kvinder, fred og sikkerhed. Eksempelvis handler resolution 1820 om, hvordan kvinder bliver ofre for seksuel vold under konflikter.

Resolutionen anerkender seksuel vold som en krigstaktik, en krigsforbrydelse og i nogle tilfælde en forbrydelse mod menneskeheden og folkemord, men alligevel slipper gerningsmænd oftest uden straf.

Der er fortsat lang vej til, at kvinder opnår selvbestemmelse over egen krop. Den type vold, kvinder udsættes for i forbindelse med krig og konflikt, rammer også kvinder i situationer med fred. Ud fra et feministisk perspektiv er fred mere end blot fraværet af væbnet konflikt. I feministisk optik betyder fred og sikkerhed et retfærdigt og ligestillet samfund, hvor ingen diskrimineres eller udsættes for vold. Fred er bæredygtigt, når mennesker har tilstrækkelige ressourcer til at leve et værdigt liv fri for frygt.

• Undersøg antallet af hhv. kvinder og mænd, der har taget del i fredsprocesser i perioden fra 1992 til 2011. Reflekter over statistikken og diskuter:
• Fordel jer i mindre grupper og vælg en nu afsluttet konflikt. Find relevant statistik og undersøg, hvordan konflikten ramte kvinder og hvor mange kvinder, der deltog i fredsprocessen og i udformningen af en evt. fredsaftale. Læs FN’s resolution 1325. Blev fredsprocessen gennemført i overensstemmelse med resolutionens krav?
• Hvad afgøres ved en fredsforhandling?
• Hvorfor er det vigtigt, at kvinder inddrages i fredsforhandlinger?
• Undersøg fredsaftaler indgået mellem 1990 og 2010. Hvor mange aftaler tager højde for kvinder og ligestilling? Diskuter hvorfor det er vigtigt, at fredsaftaler indeholder et kvinde- og ligestillingsperspektiv. Du kan finde statistik på Peace Womens hjemmeside.
• Find på en situation hvor en kvindes rettigheder krænkes i forhold til temaet fred og sikkerhed. Diskuter årsagerne til at kvinden krænkes. Hvilke love er relevante for denne sag? Hvad kan gøres forebyggende? På FN- og EU-niveau, fra regeringens side eller i kommunen? Hvordan skabes de bedste forudsætninger for varig fred?

Øvelse: Sikkerhedsturen

Det skal I bruge: Sedler med karakterer og et dokument med forskellige udsagn. I kan være op til 14 deltagere, og der skal være en, der læser udsagnene højt. I skal have plads nok til at bevæge jer rundt i lokalet.

Instruktioner:

Klip sedlerne med karakterer ud og lad hver deltager trække én seddel. Karaktererne holdes hemmelige! Deltagerne stiller sig på række, skulder mod skulder, midt i rummet, og udsagnene læses op ét efter ét. Temaet er tryghed og sikkerhed, og hver deltager skal afgøre i hvor høj grad, et udsagn er sandt for dennes karakter. Passer udsagnet, tages et skridt frem. Passer det ikke, så tages et skridt tilbage. På denne måde vil de deltagere, der oplever at deres karakterer lever et meget trygt liv, bevæge sig fremad, mens ‘de usikre’ bevæger sig baglæns. I beslutter selv, hvornår der er stillet nok spørgsmål. Deltagerne bliver stående og reflekterer over, ‘hvor sikre de føler sig’. Én ad gangen fortæller de, hvad de har tænkt om de forskellige udsagn og deres placering. Det er en god idé ikke at stille for mange spørgsmål, da det gør det lettere at huske årsagerne til ens placering.

Opsamling:

Hvad har du tænkt? Hvorfor står du, hvor du gør? Hvilke udsagn passer på din karakters situation og hvorfor? Hvilke udsagn passer ikke? Hvordan ville du have stået, hvis du havde været en anden?

Brug opsamlingsøvelsen til at reflektere over diskussionen om sikkerhed. Hvilken karakter mener du er mest sikker og hvorfor? Hvilken er mindst sikker?

Karakterer:

• Mandlig soldat, udsendt 12 måneder med FN-tropper i Afganistan
• Amerikansk kvinde, bor i Texas
• Ung fyr, 17 år og norsk startsborger
• Ung fyr, 17 år og amerikansk statsborger
• Kvindelig soldat, udsendt 12 måneder med FN-tropper i Afganistan
• Palæstinensisk pige, 17 år, arbejder i Israel
• Mand, direktør for Skanska i Kina
• Mandlig turist i Europa med sydeuropæiske rødder
• Mandlig turist i USA med sydeuropæiske rødder
• Mand, befalingsmand med ansvar for transport på Balkan de sidste 2 år.
• Asylsøgende mand fra Irak
• Kvinde, arbejder med kvinders rettigheder i Gaza
• Menneskesmugler, smugler flygtninge fra Nordafrika til Sydeuropa
• Kvindelig politiker i Bruxelles

Udsagn:

Passer disse udsagn på din karakter?

• Jeg sover godt om natten
• Jeg føler mig tryg i mit sociale miljø
• Jeg er ikke bange for at gå ud, når det er mørkt
• Jeg bekymrer mig ikke for, om jeg får mad i dag
• Jeg er ikke nervøs for, at der eksploderer en bombe i nærheden af mig
• Jeg kan frit udtrykke mig i tale og på skrift
• Terrorisme berører ikke mig
• Der er ingen bydele, hvor jeg føler mig usikker
• Jeg kender mine seksuelle og reproduktive rettigheder
• Jeg er overbevist om, at mine rettigheder ville respekteres, hvis jeg anmeldte en forbrydelse
• Jeg har adgang til medicinsk behandling, hvis jeg bliver syg
• Jeg frygter ikke, at jeg selv eller mine nære kommer til at opleve væbnet konflikt
• Jeg er ikke nervøs for at blive chikaneret i mit hjem, på min arbejdsplads eller offentligt
• Jeg oplever ikke, at min frihed begrænses af frygt (for at et eller andet vil ske)
• Min hverdag forløber som regel problemfrit
• Jeg behøver ikke censurere mig selv, men kan udtrykke mig som jeg vil
• Politiet er til for at beskytte mig
• Min påklædning begrænses ikke af sociale eller juridiske restriktioner

• Læs om UN Womens arbejde for kvinder, fred og sikkerhed her.
• Læs mere om Resolution 1325 her.
• Læs om den danske regerings arbejde for fred og sikkerhed.
• Læs om Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.
• Læs artikler fra tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning 2013/3: Gender, conflict and violence.