Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

9. Politisk deltagelse

Nordiske kvinder er velrepræsenterede i politiske institutioner med direkte valg, hvilket vil sige poster, de er demokratisk valgte til. Du kan finde detaljerede oplysninger i rapporten ”Køn och makt i Norden” og i “Kvinder & Mænd i 100 år”, Danmarks Statistik.

I de politiske partier i Danmark er kvinders repræsentation hovedsagligt blevet forbedret på poster, der er synlige i medier og i offentligheden. Forskning har vist, at uligheden øges, når man kommer væk fra rampelyset. F.eks. kan en regering have en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige ministre, mens mænd fortsat dominerer på de vigtige poster, der ikke i tilsvarende grad overvåges af medierne. Kvinders repræsentation på kommunalt og regionalt niveau er desuden lavere end på det nationale niveau.

Kvindelige politikere latterliggøres, tilsidesættes og chikaneres på grund af deres køn. Mediernes omtale af kvinder i politik kritiseres for at være kønsstereotyp, og statistik viser, at flere kvinder end mænd frafalder deres politiske embeder. Det er et alvorligt samfundsproblem, fordi det er vigtigt, at kvinder repræsenteres i alle dele af samfundet og ikke mindst indenfor politik, hvor retningen for samfundets udvikling besluttes.

 

vidste du at?

  • Kun 27 % af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i Danmark er kvinder, og der er kun 12 ud af 98 kvindelige borgmestre.

Kilde: Kvinfo 2015

  • I folketinget er 37, 4 % af repræsentanterne kvinder. I 2015 er der 29 % kvindelige ministre.

Kilde: Kvinfo 2015

  • Ved folketingsvalgene i Danmark har der været en jævn progression inden for antallet af kvindelige folketingskandidater i årene fra 2001 (29,4 procent kvinder) til 2011 (33,2 procent kvinder). Fra valget i 2011 til valget i 2015 er der dog sket et fald (til 31,9 procent kvinder), og tallet for opstillede kvindelige kandidater er nu på højde med tallet fra 2007.

Kilde: Kvinfo 2015

  • Rwanda topper listen med flest kvindelige parlamentarikere med 64 procent, og Qatar har bundrekorden uden en eneste.

Kilde: Verdensbanken 2013

  • Nicaragua er det land, der har flest kvindelige ministre. I alt sidder kvinder på 57 procent af ministerposterne.

Kilde: UNDP 2013

  • 21,8 procent af verdens parlamentarikere er kvinder.

Kilde: The Millenium Development Goals 2014

  • 17,2 procent af verdens ministre er kvinder.

Kilde: The Millenium Development Goals 2014

  • 19,4 procent af repræsentanterne i den amerikanske kongres er kvinder

Kilde: Center for American Women and Politics 2015

 

øvelser

Undersøg

  • Undersøg fordelingen mellem kvinder og mænd i regeringen og i Folketinget. Undersøg også fordelingen blandt fuldmægtige i din kommune og i kommunalbestyrelsen. Sammenlign resultaterne.
  • Undersøg, hvor mange af kvindelige ordførere der sidder i borgerrepræsentationen og i regionsrådet. Sammenlign med kønsfordelingen blandt børsnoterede selskaber og chefposter indenfor forskellige sektorer. Hvilke forskelle er der? Sammenlign og analyser på resultaterne.
  • Lav et interview med en lokalpolitiker eller en repræsentant fra et ungdomsparti. Spørg til, hvordan de arbejder med ligestilling, og hvordan kønsfordelingen er i deres eget parti eller organisation. Hvilke strategier benytter de, er ligestilling en prioritet og har de kønskvoter?

Sammenfat en lille analyse og fremlæg det i klassen.

 

Diskuter

  • Hvem har ansvaret for at øge kvinders repræsentation indenfor politik og i erhvervslivet? Undersøg om der findes lovgivning på dette område. Hvordan forholder FN og EU sig til problematikken? Og hvad med den danske regering? Hvilke tiltag vil du foreslå, der tages for at styrke ligestillingen?

 

læsetips