Dette er et skolemateriale for gymnasieskolen om kvinders rettigheder. Materialet tager udgangspunkt i FNs Kvindekonvention og Beijing-handlingsplanen, og det kommer ind på en række temaer som økonomi, miljø og bæredygtig udvikling. Se temaerne nedenfor og klik ind på fakta og øvelser. For dig som lærer findes der en særskilt introduktion. Materialet er udarbejdet af Sveriges Kvinnolobby, Kvinderådet i Danmark og Kvenréttindafélagi Íslands. God fornøjelse!

Temaer:

Kvindekonventionen & Beijing-handlingsplanen Kvinder & fattigdom Krop, seksualitet & sundhed Arbejde, ligeløn & uddannelse Vold mod kvinder & piger Miljø & klima Omsorgsarbejde & velfærd Fred & sikkerhed Politisk deltagelse Asyl & migration Medier Feminisme

1. Kvinde­konventionen og Beijing-handlings­planen

De Forenede Nationer (FN)

FN er et globalt samarbejde mellem lande, der i fællesskab ønsker at skabe fred og udvikling i verden. Organisationen blev dannet d. 24. oktober 1945, kort efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Danmark var et af de 51 lande, der var med fra start. FN består i dag af 193 medlemslande. Organisationen fungerer som et forum for samarbejde og aftaler om udfordringer, der berører hele menneskeligheden. Det er frivilligt at være med i FN, og det er op til de enkelte medlemslande, om de vil tilslutte sig FN’s konventioner. Alle medlemslande er dog forpligtede til at acceptere betingelserne i FN Pagten og til at overholde folkerettens principper.

Menneskerettighedskonventionen er skrevet i FN. Aftalen har til formål at forbedre menneskers liv i hele verden og at bekæmpe krænkelser af medfødte, menneskelige rettigheder.

Læs mere om FN her:

 

FN’s fire mål er:

  • At opretholde international fred og sikkerhed
  • At skabe venskabelige relationer mellem verdens lande
  • At fremme udvikling og respekt for menneskerettighederne gennem internationalt samarbejde
  • At spille en central rolle i landenes samarbejde for at opnå disse mål

 

Hvad er en konvention?

En konvention er en slags overenskomst eller aftale. Når et land underskriver en konvention, så forpligter det sig til at følge de anbefalinger, der står i den. Et land kan dog vælge at stå udenfor dele af aftalen, hvis forbeholdene ikke strider imod konventionens mål. Når et land har underskrevet en konvention, skal det løbende rapportere til FN, hvorvidt det lever op til aftalerne i konventionen.

FN vedtager deklarationer og konventioner for at opretholde og virkeliggøre menneskerettighederne. I den fælles deklaration Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, der blev vedtaget af 48 medlemslande i år 1948, gøres det klart, at rettighederne gælder alle uanset køn. Dette ændrede dog ikke på den udbredte diskrimination af kvinders rettigheder. Kvindebevægelsens kamp for kvinders rettigheder verden over førte til, at FN cirka 30 år senere vedtog en særskilt konvention for at garantere kvinders rettigheder: Kvindekonventionen.

 

FN’s Kvindekonvention

Konventionen til afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, også kaldet kvindekonventionen, blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 1979. Målet med konventionen er at afskaffe diskrimination af kvinder og at sikre kvinder friheds- og menneskerettigheder på lige fod med mænd.

Når landene skal gøre rede for, hvorvidt de lever op til konventionen, sendes rapporterne til FN’s kvindekommission. Kommissionens opgave er at undersøge, hvad de forskellige lande gør for at sikre kvinders rettigheder.

Kvindekonventionen er bygget op omkring 16 hovedartikler, der påpeger kvinders ret til eksempelvis uddannelse, arbejde og sundhed.

 

De 16 artikler

Artikel 1: Definition af diskrimination

Diskrimination finder sted, når kvinder har færre muligheder eller bliver dårligere behandlet end mænd, eller når kvinder har ringere muligheder end mænd indenfor politik, økonomi og kultur eller som aktive samfundsborgere.

Artikel 2: Pligt til at afskaffe diskrimination af kvinder

De FN medlemslande, der har tilsluttet sig kvindekonventionen, er forpligtede til at afskaffe al diskrimination af kvinder.

Love, som forbyder diskrimination af kvinder, skal skrives ind i den nationale lovgivning. Staterne skal sørge for at lovene overholdes og straffe dem, der bryder lovene imod diskrimination.

Staterne skal sikre, at domstole og andre myndigheder beskytter kvinders rettigheder i samme grad, som de beskytter mænds.

Artikel 3: Udvikling og fremgang

Kvinder skal have samme muligheder som mænd for at leve et liv i overensstemmelse med menneskerettighederne. Staterne skal tage tiltag til, især på politiske, sociale, økonomiske og kulturelle områder, at sikre kvinders fulde udvikling og et bedre liv.

Artikel 4: Midlertidige tiltag for at opnå ligestilling

For at fremskynde ligestilling kan staterne vedtage midlertidige love såsom kønskvotering. Disse love afskaffes igen, når ligestilling er opnået.

Artikel 5: Stereotype kønsroller

Staterne skal modvirke stereotype kønsroller og gøre det til et fælles ansvar for kvinder og mænd at passe og opdrage børn.

Artikel 6: Prostitution og handel med kvinder

Staterne skal tage tiltag, herunder lovgivning, til at bekæmpe alle former for handel med kvinder.

Artikel 7: Politisk og offentligt liv

Staterne skal sikre, at kvinder ikke diskrimineres i det politiske liv. Kvinder skal have samme muligheder som mænd for at blive valgt som politikere, at arbejde politisk og at være med i politiske foreninger.

Artikel 8: Internationalt arbejde

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at repræsentere regeringer på internationalt niveau og at tage del i arbejdet i internationale organisationer.

Artikel 9: Statsborgerskab

Kvinder skal have samme muligheder for at opnå og beholde statsborgerskab som mænd. Kvinder og mænd skal have lige indflydelse på, hvilket statsborgerskab deres barn skal have.

Artikel 10: Uddannelse

Kvinder skal have samme ret til uddannelse som mænd. Staterne skal tage ansvar for, at mange kvinder ikke afslutter deres uddannelse. Læreplaner og skolebøger skal ikke indeholde og reproducere stereotype kønsroller.

Artikel 11: Arbejdsmarkedet

Staterne skal sikre, at kvinder ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet.

Virksomheder og organisationer skal bruge samme bedømmelsesgrundlag for kvinder og mænd ved ansættelse.

Kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde.

Kvinder skal have samme adgang til ydelser som mænd i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller arbejdsskade.

Kvinder skal have samme ret til pension som mænd.

Kvinder skal have samme ret som mænd til et godt arbejdsmiljø.

Der skal tages særlige hensyn til gravide kvinder, så de, der eksempelvis har fysisk hårdt arbejde, kan sygemeldes eller skifte job.

Det skal forbydes at afskedige kvinder, fordi de gifter sig, bliver gravide eller går på barsel.

Kvinde skal kunne fritages fra arbejde og modtage økonomisk støtte fra staten, når de får børn.

Staterne skal garantere pasningstilbud såsom vuggestuer og børnehaver, så forældrene har mulighed for at forene familie- og arbejdsliv.

Artikel 12: Sundhedsvæsenet

Staterne skal sikre, at kvinder har fuld adgang til social- og sundhedssystemet.

Kvinder skal oplyses om præventionsmidler.

Staterne skal sørge for sikkerhed og gode forhold for kvinder under graviditet, fødsel og amning.

Artikel 13: Sociale og økonomiske ydelser

Kvinder bør have samme ret som mænd til at tjene penge og modtage familieydelser, at optage banklån og andre lån. Kvinder skal have samme muligheder som mænd for at udøve sport, at benytte kulturtilbud og være med i foreninger.

Artikel 14: Kvinder på landet

Kvinder på landet skal have samme rettigheder som kvinder i byer. Kvinder på landet skal tage del i landsamfundets udvikling og nyde godt af den, og de skal have adgang til sundhedvæsen, uddannelse, arbejde, til at låne penge og til gode levevilkår.

Artikel 15: Lighed for loven

Kvinder og mænd skal være lige for loven og behandles lige ved domstole. Kvinder og mænd bør have lige rettigheder til at indgå aftaler, at forvalte egen ejendom og at rejse sager ved domstolene.

Artikel 16: Ægteskab og familieliv

Kvinder skal have samme ret som mænd til at gifte sig og til at vælge hvem, de vil giftes med.

Kvinder skal kun indgå i frivillige ægteskaber.

Kvinder og mænd har samme rettigheder og forpligtelser i ægteskab og ved skilsmisse.

Kvinder og mænd har samme rettigheder og pligter i forældreskabet og i spørgsmål om deres fælles børn, uanset om de er gift eller ej.

Børn skal ikke giftes eller forloves.

 

Læs om kvindekonventionen her.

 

Beijing-handlingsplanen

Det kræver konkrete tiltag for forbedring af kvinders levevilkår, hvis FNs mål for ligestilling og kvinders rettigheder skal nås. Ved FNs fjerde kvindekonference i Beijing i 1995 blev den såkaldte Beijing-handlingsplan vedtaget, internationalt kendt som Beijing Platform for Action. Kvindekonventionen opstiller hvad, verdens lande skal opnå, og Beijing-handlingsplanen beskriver hvordan, disse mål nås. De tre forudgående kvindekonferencer blev afholdt i Mexico City i 1975, i København i 1980 og i Nairobi i 1985. Der har ikke været afholdt en FN verdenskonference om kvinders rettigheder siden 1995.

Deltagerne ved konferencen blev enige om 12 fokusområder, hvor FNs medlemslande i hele verden bør arbejde aktivt for at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsarbejdet.

 

De 12 områder er:

  • Kvinder og fattigdom
  • Kvinder og uddannelse
  • Kvinder og sundhed
  • Vold mod kvinder
  • Væbnede konflikter og konsekvenser for kvinder
  • Kvinder og økonomi
  • Kvinders indflydelse
  • Ligestillingsarbejdets organisering på nationalt niveau
  • Kvinders menneskerettigheder
  • Kvinder og medier
  • Kvinder og miljø
  • Situationen for piger

 

Læs mere om Beijing handlingsplanen her.

 

øvelser

Diskuter

  • Mener du, at der bør lægges mere vægt på nogle rettigheder end på andre? Hvorfor?
  • Hvilke rettigheder tror du, Danmark er længst fra at leve op til? Hvad baserer du dit bud på?
  • Hvorfor tager det så lang tid at forbedre kvinders rettigheder?
  • Hvad betyder det, at kønsdiskrimination er strukturel?
  • Hvad skal der til for at styrke FNs arbejde med ligestilling?
  • Hvad kan den danske regering gøre for at udbrede kendskabet til kvindekonventionen?

 

Undersøg

  • Hvor mange lande har underskrevet kvindekonventionen?
  • Hvilke rettigheder har flest lande valgt ikke at skulle sikre? Hvorfor tror du, at flest lande har forbehold overfor netop denne artikel?
  • Undersøg ved hjælp af nationale statistikker hvilket område Danmark har sværest ved at leve op til. Anvend Danmarks Statistiks publikation Kvinder og mænd i 100 år som kan hentes her.
  • I hvilket omfang lever Danmark op til kvindekonventionen? Gå sammen i mindre grupper og undersøg, hvordan Danmark opfylder konventionens mål ifølge kvindebevægelsens skyggerapport.
  • Undersøg FN’s seneste vurdering af Danmark. Hvad er den overordnede kritik, og hvilke kritikpunkter fremsættes for hver enkelt artikel i kvindekonventionen eller Beijing-handlingsplanen? Gå sammen i små grupper og analyser! Rapporten kan findes her.

 

læsetips

  • Læs mere om kvindekonventionen her.
  • Læs mere om Beijing Platform for Action her.
  • UN Women er det FN-organ der arbejder med kvinders rettigheder. Læs mere om UN Women’s arbejde her.
  • Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale ligebehandlingsorgan for køn, der rådgiver ofre for diskrimination, udarbejder og offentliggør rapporter, og kommer med anbefalinger, som skal sikre, at ligebehandling bliver en naturlig og integreret del af samfundet. Læs mere her.